Det handler om prioriteringer

Hvad er en god hund? En god retriever?
For os er det en mentalt og fysisk sund hund, der kan og vil arbejde en hel dag på jagt eller med andre krævende opgaver - og den næste dag, og den næste... - og som før og efter jagten fungerer i en almindelig dansk familie som familiemedlem. En afbalanceret "samfundsborger", som hverken går i panik eller hugger til, fordi en fremmed siger bøh til den.
Det vil dermed sige en hund, der opfylder kravene i racestandarden til at være en typisk labrador eller chesapeake. Racestandarden er nemlig udformet sådan, at en hund, der opfylder disse krav, har de fysiske forudsætninger for at blive en god jagthund. Om den har viljen til at arbejde, kan testes på markprøver, working tests og praktisk jagt. En del af vore hundes arbejde er at følge spor, ikke nødvendigvis efter anskudt/påkørt hjortevildt, men efter anskudte fugle - hundenes evner hertil tester vi på schweiss- og vildtsporprøver. Deres vilje til at samarbejde samt indlære og udføre komplicerede opgaver præcist tester vi på lydighedsprøver - og selv om ikke alle hundene bliver tilmeldt officielle prøver, så medfører den daglige træning, at de lever et sjovt og aktivt hundeliv - og sover godt i sofaen bagefter!

Selv om vore hunde jævnligt vinder præmier på udstillinger, nogle gange endda meget fine præmier og championtitler, ønsker vi ikke at sætte form over funktion. I avlen kan man ikke få alt i en og samme kombination, altså må man prioritere, og vi har ofte helt bevidst vægtet en sød, dygtig og lettrænet hund med et flapøre eller en høj hale højere end en billedskøn hund, der ikke gider arbejde eller ikke er sød over for omgivelserne.
Tilsvarende har og ikke mindst videregiver den ideelle avlshund A-hofter, frie albuer og øjne, er DNA-testet og fri for PRA (en arvelig øjensygdom), testet fri for hjerteproblemer, blødersygdom og for diverse andre mere eller mindre arvelige skavanker.
Den ideelle hund findes bare ikke, endnu - men vi stræber selvfølgelig efter at opdrætte den.
😉 
Invaliderende sygdomme skal man ikke gå på kompromis med, men mange af de lidelser, som findes i hundeverdenen, er en blanding af arv og miljø og kan derfor ikke ses i sort/hvidt, så enkel er vores verden desværre ikke.
😥
Derfor må vi ved valg af avlshunde prioritere de mange forskellige egenskaber, vi har som parametre ved vurdering af hundene. Mange af egenskaberne kan måles, blive til statistikker og være grundlag for kvalificerede gæt på de kommende generationers hunde. Tævernes evne til at føde og passe deres hvalpe godt står derimod ikke på nogen præmielister, men det er alligevel en meget vigtig egenskab, som skal med i overvejelserne. Inden for rammerne af Dansk Kennel Klubs avlsrestriktioner sker der for vores avlshunde en afvejning af plusser og minusser før hver parring. Det kan meget vel tænkes, at vi foretrækker en hund med en B- eller C-hofte (og måske A på den anden hofte), gode arbejdsegenskaber, venligt temperament og super pels fremfor en hund med A på begge hofter, lav stresstærskel og tynd pels. Eller vi vælger at avle på en i øvrigt sund og racetypisk hund med en etter-albue, der aldrig har givet anledning til nogen halthed, hvis avlspartneren er fri, og hundene i øvrigt passer godt sammen samt kan forventes at bringe avlen fremad.
En af de chesapeakehanner i Europa, som har den allerbedste statistik for sundhed, også på afkommets hofter, er Quail Run's Urban Cowboy, importeret fra USA efter en hanhund, der ikke selv var HD-fri og ikke var fotograferet på albuerne... Altså skulle denne "super-producer" aldrig have været født, hvis det kun var tilladt at avle på perfekte hofter og albuer. Men fordi hans opdrætter, der selv er dyrlæge, kendte sin tævelinje godt og naturligvis brugte en tæve, der selv havde fine hofter, kom der et godt og sundt kuld hvalpe ud af kombinationen, som vi i Europa siden har haft megen glæde af. 
🤨 - forvirret? Det er helt OK, kontakt os gerne for en uddybende forklaring og flere eksemper - 😎

Ved opdræt af hunde er der aldrig nogen 100% garantier, der er der sjældent ved avl af levende dyr, men det drejer sig for os om at mindske graden af lotteri ved at have så mange informationer om avlsdyrene som muligt - risikoen for at trække en "nitte" i det store lotteri skal være mindst mulig. Derfor er det også vigtigt for os, at hvalpekøberne får hundene undersøgt (hofter, albuer, øjne) og melder tilbage til os, så vi kan være endnu bedre rustet ved valg af forældre til næste generations hvalpekuld. Endnu bedre er det selvfølgelig, hvis alle andre opdrættere opfordrer til det samme, da man aldrig kun kan avle for sig selv - man har altid et medansvar for den eller de racer, man opdrætter!

Vi har deltaget i og "bestået" DKKs kurser for opdrættere, også de udvidede moduler, og derunder haft besøg af kennelkonsulenten, som var meget tilfreds med vores hunde og deres forhold - også da han blev forsøgt væltet af flere par forpoter plantet i brysthøjde... Vi bruger selvfølgelig DKKs købsaftale, der if. købeloven giver 2 års garanti. Aftalen kan ses og downloades fra DKKs hjemmeside, www.dansk-kennel-klub.dk

Chesapeake- og labradorhvalpe af egen avl fra sommeren 2005 - de er alle sammen søde, når de sover!