Ku' han ikke snart lære at tale hundesprog? Jeg kan godt se, at han prøver at sige noget... men hvad?

Wow, som den skinner, når den er nypudset - sådan en vil jeg også gerne vinde!

Nu skal du høre: du skal 100 m ud, lidt til venstre, over vandet, og så...

cheslabberne & venner 2005-08

news: Team Cheslab & friends 2005-2008

Verdensvindertitler i Stockholm

Cheslabberne gjorde næsten rent bord i chesringen på verdensudstillingen i Stockholm i juli:
Bedste han og WW08: Cheslabben Dirty Harry
Bedste tæve, BIR og WW08: Cheslabben Bonne Femme
Bedste veteran og WVW08: Cheslabben Prima Vista
Bedste opdrætsklasse i racen: kennel Cheslabben
🤩
WOW! Der var hård konkurrence blandt de bedste hanner, som var opdrættet i Danmark, Sverige og USA, men Dirty showede flot og var ved at logre halen af til sidst.
😀
Mariska vandt championklasse tæver foran Dodo, som derpå blev 3. bedste tæve.
Prima blev racens bedste veteran; man kunne absolut ikke se, hun var 10 år gammel.
Fantastisk! 3 titler ud af 3 mulige til vores hunde - der var tilmeldt mange fine hunde fra mange lande; længst havde en græsk ejet, norskopdrættet tæve rejst, den er halvsøster til Dirty & Dodo. Ved ringside tilskuere fra Wales og USA.
Om muligt endnu bedre var det for os at slutte af med også at vinde BIR opdrætsklasse - det er yderst sjældent, man i chesapeakeringen ser opdrætsklasser fra Danmark, Sverige, Norge og Finland samtidig. Klassen bestod af Cheslabben Yokemate, Cheslabben Dirty Blonde, Cheslabben Dirty Harry og Cheslabben Bonne Femme (fra v. til h. på billedet). Vi var heldige at finde en god handler til de afsluttende konkurrencer: tak til Henrik Johansen, kennel Dee-Fair labradors, som sagde ja til at vise en verdensvinder-chesapeake i store ring på årets verdensudstilling.
🙃

23. marts 2008: Pepsis hvalpe er her!

Pepsis hvalpe efter Leo, Tawastway's Knock It Off, blev født natten mellem søndag og mandag (2. påskedag).

9 fine, kraftige hvalpe, 2 sorte tæver, 2 gule tæver, 3 sorte hanner og 2 gule hanner. Se flere billeder i Pepsis billedbog, efterhånden som hvalpene vokser til.

BIR + BIM på augustræffet & bedst i begynderklasse

Ved det danske chesapeaketræf i august vandt Cheslabben Dirty Harry BIR foran sin kusine, Cheslabben Bonne Femme. 🤩
Næstbedste tæve var Cheslabben Dirty Blonde, nr. 3 Cheslabben Prima Vista og nr. 4 Cheslabben Yokemate. Hos hvalpene blev Cheslabben High Society BIR foran Cheslabben High Five. På babyskuet vandt Cheslabben Karma foran Cheslabben Kald Mig Skipper.
På markprøven fik Flora (Cheslabben Flower by Kenzo) 1.præmie og blev bedste hund i begynderklassen, hun gik helt perfekt og fik meget fin kritik. Andre cheslabber med 1.præmie var: Cheslabben Xavier, Cheslabben Birdy Blond, Cheslabben Dirty Harry, Cheslabben Dirty Pretty Thing, Longmeadow's Danish Sandstorm.

I åben klasse fik Cheslabben Ultimaid 1.præmie, og Dodo (Cheslabben Dirty Blonde) blev med en 2.præmie dansk og svensk udstillingschampion på dagen.🙃

3xBIS på schweiziske clubshow 2007 i Bulle

1.7.2007 lavede vi lidt af en sensation på den schweiziske retrieverklubs årlige clubshow: Vi vandt vandrepræmierne til Best In Show (bedst af alle på udstillingen), til BIS junior og til BIS gundog! Det er sket en enkelt gang i klubbens historie, at en chesapeake har vundet BIS på deres clubshow, men alle 3 vandrepræmier på en gang, aldrig!

Tank, EUJW07 Longmeadow Wolverine Destroyer, fik JCAC i racen og blev udstillingens bedste junior. I racen vist af Schweiz' bedste juniorhandler - tak til familien Schär for al hjælpen, det var uvurderligt!

Moose, INTCH* EUW03 Longmeadow Meets Teamcheslab WDQ, fik certifikat fra brugshundeklasse, blev næstbedste tæve efter Prima, schweizisk champion på dagen - og Best Gundog In Show🤩

Dirty, EUW07 HRCH Cheslabben Dirty Harry, blev bedste chesapeakehan med certifikat, BIR og BIS - det er 3. gang i hans 2-årige liv, at han bliver BIS på en retrieverklubudstilling.

På billedet med præmierne fra turene til Slovakiet, Kroatien og Schweiz er det fra venstre Prima, Dirty, Mariska, Flora, Moose, Dodo og Tank.

Best Junior in Show, Slovak RC 2007 club show

Tank - Longmeadow Wolverine Destroyer - blev racens bedste unghund med unghundecertifikat på den slovakiske retrieverklubs clubshow 3.6.07 i Nitra. I konkurrencen om udstillingens bedste unghund vandt han BIS. Altså Best Junior in Show! Dagen før på den internationale udstilling i Nitra blev Tank både bedste unghundechesapeake og BIR, og i konkurrencen om udstillingens bedste unghund (alle dagens racer) blev han nr. 3, flot!

Begge dage blev Tank handlet meget professionelt af en af Tjekkiets bedste juniorhandlere, Lucy Novak, som sammen med sin far Petr kom til udstillingen udstillingen for at hjælpe med at vise hundene fra Team Cheslab - en helt utrolig hjælpsomhed. Lucy havde sin egen tævehvalp, Cheslabben High Fashion, med som selskab begge dage; en meget nem og afbalanceret hund, der skal trænes i lydighed, agility og flyball.

Pepsis hvalpe er født - 26.1.2007

Pepsis hvalpe efter Rumle, INTCH NORDCH DKCH SCH NCH Melicmark Louis T Duck, blev født den 26. januar. Alle sunde og raske.

I alt 8 hvalpe: 1 gul han (nu ved vi, at Pepsi bærer gult😉), 2 sorte hanner og 5 sorte tæver. På billedet bare 1 dag gamle.

Minas hvalpe er født - 6.1.2007

Hvalpene efter Zipper og Mina blev født lørdag den 6.1. Det blev til 5 flotte, store hvalpe. 2 hanner og 3 tæver, alle med fine persianerpelse i brun, lys brun og deadgrass.

På billedet er det de to hanner i kuldet, der snakker sammen
😎

Se flere billeder i Minas billedbog, lige fra hvalpene var helt nyfødt.

DKK racevinder 2006: Cheslabben Dirty Harry

Dirty blev årets mest vindende chesapeake på Dansk Kennelklubs udstillinger i 2006, hvilket udløser titlen DKKV06. Titlen blev vundet, efter at Dirty var blevet BIR på Bornholm, 2 x BIR og 1 x BIM i Brøndby. Næstflest point på årets DKK-udstillinger havde hans kusine Mariska, Cheslabben Bonne Femme, som blev BIR i Aalborg, BIM på Bornholm, BIR og BIM i Brøndby.

Pipers hvalpe er født - 21.12.2006

Pipers hvalpe blev født den 21. december, nøjagtig som forventet 63 dage efter parringen.
7 fine hvalpe, 4 hanner og 3 tæver. Mor & børn har det godt😀. Hvalpene vokser hver dag, og Piper er dygtig til at passe dem.
Efterhånden som hvalpene vokser, kommer der flere billeder: se dem i Pipers billedbog.

Best In Show - udstillingens bedste hund!

På DRKs juleudstilling d. 3/12-2006 skete der det meget usædvanlige, at en chesapeake vandt BIS, udstillingens bedste hund:
DKKV06 Amsterdamvinder2006 Cheslabben Dirty Harry
blev først bedste chesapeakehan foran sin storebror, Cheslabben Zipper (der vandt sit 3. certifikat), dernæst bedst i racen foran sin mor, Cheslabben Prima Vista, og til sidst udstillingens bedste hund, Best In Show.
Dommer var Bjarne Sørensen fra Norge. Herligt at opdage til BIS-konkurrencen, at Dirty havde sin egen lille fanklub af folk fra alle retrieverracerne, der heppede og lykønskede - tak for det!
Det var kun 5. gang i Danmark, at en chesapeake vinder BIS. Helt utroligt er der nu 4 generationer i lige linje, der er blevet BIS: Dirty, hans mor Prima (MultiCH VV03 Cheslabben Prima Vista WDQ), Primas mor Greasy (MultiCH* VV96&01 EUVV03 UHP LP1 Cheslabben Greased Lightning WDQ) og Greasys far Hudson (MultiCH* VV94&95&98 Penrose Navigator WD).
Da Prima blev BIS på DRKs udstilling i marts 2004, var Dirty og hans kuldsøskende med, selv om de først blev født i april 🤨 - Prima var nemlig 4 uger henne i drægtigheden, da hun vandt...😉, men hun var i topform, så det kunne ikke ses.
På udstillingen i Næstved 3/12-06 var Prima blevet 8 år, men hun var stadig i stand til at blive bedste tæve - foran lille, smukke Flora (Cheslabben Flower By Kenzo) på 9 mdr., og Dirtys søstre Nhala (KBHV06 Cheslabben Deal Me In) og Dodo (EUUV06 Cheslabben Dirty Blonde WD) på de næste pladser. Prima blev også racens bedste senior og endda udstillingens næstbedste, BIS 2, senior.
Vores avlsklasse og opdrætsklasse fik ærespræmie, og opdrætsklassen blev BIS 3. En rigtig god dag! 😀

Amsterdamvindere & kvalifikation til Crufts

Søndag den 26/11-06 var Team Cheslab på udflugt til Amsterdam, hvor årets største hollandske udstilling blev afholdt med kvalifikation til Crufts, uddeling af titlen som Amsterdamvinder 2006 - og certifikaterne tæller dobbelt på denne udstilling, der er en af Europas største og blev afholdt for 117. gang.
Vi havde tilmeldt 4 hunde: Flora i hvalpeklasse, Dodo og Dirty i mellemklasse og Prima i brugshundeklasse. Flora blev bedste hvalp, Dirty blev bedste han med CAC og CACIB, Dodo blev bedste tæve med CAC og CACIB foran Prima. Dirty vandt racen, og både han og søster Dodo fik titlen Amsterdamvinder 2006 samt kvalificerede sig til Crufts 2007 (hundeverdenens fineste og største udstilling, afholdes i Birmingham til marts).

Ny champion: VDHCH + DCH

 Lørdag den 18. november 2006 blev Arnie - Sorte Saras Ches A. Arnold - ny tysk champion og "Clubsieger mit Arbeitsprüfung" samt bedste chesapeakehan på den tyske retrieverklubs årlige klubshow i Kassel. 😀

Dette er udstillingschampion nr. 15 efter Johnny - MultiCH LP2 UHP Quail Run's Urban Cowboy WDQ. Superflot! Og helt uhørt for en chesapeakehan i Europa, wow.

Arnie ligner sin far enormt meget, både af udseende og temperament, og har været nem at træne til markprøverne i Tyskland. Han fungerer godt både på praktisk jagt og som familiehund.

På billedet af far og søn er det Arnie til venstre...😲

Tank er landet!

Torsdag den 16. november landede Tank (LongMeadow Wolverine Destroyer) fra USA. Tank er en 4 mdr. gammel chesapeakehan fra Laura Chambers Herzog.

Far: USACH CANCH Redlion's Bandito De La Bay JH CGC WDX, OFA-good OFEL CERF PRA-A (CANCH Redlion's Hit Doctor** CanMH WDQ - CANCH Redlion's Come Back No Fleas).

Mor: LongMeadow Conowingo, OFA-good OFEL CERF PRA-A by parentage (USACH Marnett's Grant My Wish UDX RN JH - LongMeadow Appalachia JH)

Tank ejes af Thorleif & Mette Jónsson & Birgitte Jørgensen, han bor sammen med Mina (Cheslabben Yokemate) hos Mette og Thorleif i Haslev.

5 cheslabber vinder certifikat i Dortmund

5 cheslabber tog på udflugt til Dortmund den 13. og 14. oktober, til den tyske kennelklubs 100 års jubilæumsudstilling og Bundessiegerudstilling. Den første dag vandt de alle 5 deres klasser med certifikat, Dirty blev bedste han og BIR. Mariska blev BIM foran Cheslabben Yours Sincerely (Coffie), der bor i Tyskland hos Elke Brockmeyer i Bramsche. Coffie blev på dagen tysk champion, VDHCH 🤩.
På andendagen blev Dirty næstbedste han, og Moose blev næstbedste tæve. Dodo og Mariska fik res.CAC, hvilket i Dortmund tæller som et certifikat (og CAC tæller som 2 certifikater!), Prima vandt begge dage veteranCAC, hun travede og showede som en unghund. Dodos kuldsøster "Jule", der bor hos fam. Karen i Köln, fik hhv. res.CAC og CAC, så der var meget tæt på fuldt hus for alle tilmeldte cheslabber i Dortmund.

På billedet ses bedste tæve-klassen om fredagen - den bestod af 4 Cheslabben-tæver! Så der blev mange præmierosetter den dag. Vi vandt også to flasker champagne, som vi har tænkt os at tage med til DRKs udstilling i marts '07.

Pius er Champion nr. 10 efter Greasy

🙂 Greasys søn Pius blev på den internationale udstilling i Leipzig 09.09.06 tysk udstillingschampion, så han nu er VDHCH Cheslabben Mastermind (NLCH Horse & Hounds' Buzzard WDQ - INTCH NORDCH DKCH SCH FINCH NCH VDHCH DCH PTCH ACH VV96&01 LP1 UHP Cheslabben Greased Lightning WDQ). Han er sin mors champion-afkom nr. 10. Det er særdeles pænt for enhver avlshan at kunne tælle 10 champions blandt sine hvalpe; for en tæve, der jo umuligt kan lave lige så mange hvalpe som en hanhund, er det usædvanlig flot.
Pius bor hos Steffen og Karin i Kötzting, Oberbayern, sammen med Ina (DKCH SCH DCH VDHCH UVV01 UHP Cheslabben Shockwave WDX) og Birdy (Cheslabben Birdy Blond). Alle 3 hunde er aktive på jagt og prøver - og højt elskede familiehunde og couch potatoes (sofakartofler)!

Mariska vinder 20 timers schweissprøve!!!

Søndag den 13. august var Mariska (DKCH Cheslabben Bonne Femme WDQ) på sit livs første 20 timers schweissprøve (og førerens første i ca. 20 år - det er blevet meget sværere siden dengang, skulle vi hilse og sige...). Det begyndte at regne midt på formiddagen, og Mariska havde trukket sidste spor 😥. Alligevel klæbede hun nærmest til sporet, udredte tilbagegangen fint, og dommerne var så tilfredse med indsatsen, at det blev til 1.pr. + bedste hund med vandrepræmie, som var den fine kastestang på billedet.
2 ud af de 4 førstepræmiehunde på prøven var chesapeaker!

Bedste opdrætsklasse på svenske chestræf

Cheslabberne klarede sig særdeles godt på årets svenske chesapeaketræf i den første weekend af august; især på WD/X/Q-prøverne gik det helt forrygende både for vores egne hunde og adskillige af vores hvalpekøbere.
Nye hunde med titler efter deres navn: Cheslabben Xavier WD, Cheslabben Dirty Blonde WD, Cheslabben Yachtsman WDX, Longmeadow Joins Teamcheslab WDX, Cheslabben Zane Grey WDQ og Cheslabben Bonne Femme WDQ - de sidste to bestod alle tre niveauer på samme prøve, det er meget usædvanligt, også i racens hjemland USA.

Også på udstillingen gik det ganske pænt, især for vores opdrætsklasse, der blev udstillingens bedste - se billedet. Klassen bestod af (på billedet fra v.) EUUV06 Cheslabben Dirty Blonde WD, DKCH Cheslabben Bonne Femme WDQ, DKKV06 Cheslabben Dirty Harry, KBHV06 Cheslabben Deal Me In (ejet af Klaus Klinggaard, vist af Tanja Thorsen).

Pepsi 4.vinder på workingtest juli 2006

Den sidste søndag i juli deltog Kurt og Pepsi på labradors workingtest på Lerchenborg. De bestod i meget fin stil begynderklassen, og Pepsi blev klassens 4.bedste. På allerførste posts allerførste markering kom Pepsi til at hoppe et par meter frem under fri ved fod, det kunne den strenge svenske dommer ikke lide, så hun fik kun point for den næste markering, som til gengæld løstes perfekt. På de resterende 4 poster fik Pepsi fuldt hus, 20 point, på hver eneste opgave, både markeringer og frit søg. Det var der ingen andre hunde på prøven, der gjorde, heller ikke i de andre klasser. Det var ret godt gået på en dag, hvor det var usædvanlig varmt.

Samme dag deltog Moose og Mariska på chesapeakeholdet til den årlige racedyst i Hagested-Gislinge, hvor de fik hhv. 29 og 30 point ud af 30 mulige, det var heller ikke så tosset.

Dirty BIR på det danske racetræf maj 2006

 Bare 12 måneder gammel vandt Cheslabben Dirty Harry udstillingen på det danske chesapeaketræf første weekend i maj 2006. Bedste tæve blev Dirtys mor, Cheslabben Prima Vista. Tævecertifikatet gik til Cheslabben Bonne Femme, som på træffet fik 1.pr. i begynderklasse på markprøven. Cheslabberne vandt opdrætsklassen på udstillingen, og avlsklassen efter Prima blev bedste avlsklasse.
På markprøven gik det meget flot for "hundefamilien", idet Cheslabben Zane Grey ejet og ført af Clas Lau fik 1.pr. og blev bedste hund i begynderklassen, mens Longmeadow Joins Teamcheslab (Piper) ført af Jette Dohn fik 1.pr. og blev bedste hund i åben klasse.

Pepsi og Mariska får 1.pr. på 3 timers schweiss

I april 2006 deltog Pepsi, Mariska og Prima i DRKs schweissprøve ved Vallø, alle på deres livs første 3 timers prøve. Det blæste en halv pelikan, det var århundredets pollen-år, og i løbet af dagen fik vi både regn, slud/sne og (lidt) sol.

Resultatet af anstrengelserne blev to 1.præmier til Pepsi og Mariska samt en 3.præmie til Prima, det var vi vældig godt tilfredse med. Mariskas far Kenzo (DKCH Cheslabben Talisman WD), som også er lillebror til Prima, deltog på samme prøve og fik 2.præmie. En halvbror til Prima og Kenzo, DKCH Workmate Balzan WDQ, fik 1.præmie på samme prøve.

Prima BIR på det danske racetræf august 2005

MultiCH VV03 Cheslabben Prima Vista WDQ blev BIR på chesapeaketræffet i august 2005, BIM blev DKCH Oban.

 Med sejren blev Prima den første chesapeake i verden, der vinder BIR på racetræf i 3 forskellige lande - Prima havde tidligere vundet chesapeaketræf i Norge og Sverige.

På billedet står den norske dommer, Vidar Grundetjern, mellem Prima vist af Kurt og Oban med ejer/handler Søren Lager.

Moose blev udstillingens næstbedste tæve. Dirty blev BIS baby.

Pga. flere løbske tæver deltog vi ikke i træffets markprøve - det var første gang i mange, mange år...

Moose BIR på det svenske chestræf 2005

INTCH* EUV03 Longmeadow Meets Teamcheslab WDQ vandt udstillingen på det svenske chesapeaketræf i august.

I juni vandt hun workingtestens vinderklasse (EK) på det norske chesapeaketræf foran Handy og Prima. Det kan man vist godt tillade sig at kalde dual-purpose hunde!

Prima BIS på DRKs udstilling i marts 2005

På Dansk Retriever Klubs udstilling i Herlufmagle i marts 2006 blev Cheslabben Prima Vista først bedst i racen og vandt derefter hele udstillingen. Dommer var Hans Rosenberg, Sverige.
🙃 Alle hvalpene var med i maven, for Prima var 4 uger henne i drægtigheden, men i så god form, at det ikke kunne ses.
På billedet er den hvalp, der kigger så interesseret på sin mors BIS-vandrepræmie, Cheslabben Dirty Harry, der blot 1½ år senere selv skulle vinde BIS; man skulle tro, han var blevet inspireret... Både Dirty og hans kuldsøster Dodo startede deres udstillingskarriere med at blive BIS baby, det er vist aldrig sket før, at to kuldsøskende bliver BIS baby på to på hinanden følgende DRK-udstillinger! Dodo i Århus i august 2005, Dirty i Køge i september 2005.